Affordances – omgivelsernes meningsfulde handlingsmuligheder
Definition
Begrebet affordances er skabt af James Gibson, grundlæggeren af økopsykologien. Gibson forskede i sansning og opfattelse af omgivelserne, når man ikke befinder sig i et laboratorium, men er i bevægelse. Gibson mente, at levende væsner først og fremmest opfatter det, der har betydning – vi opfatter direkte, hvad omgivelserne kan bruges til.
Gibson skabte ordet Affordances ud fra verbet to afford, der betyder at tilbyde eller stille til rådighed. Omgivelser, personer og handlinger er centrale i Gibson’s eksempler på affordances. Handling omfatter alle kropslige bevægelser, også øjenbevægelser. Det er også en handling at undgå noget eller at anbringe sig et sted i forhold til fx varme, hvile eller en god udsigt.
Der har været mange forslag til et dansk ord for affordances, fx. tjenligheder, rådigheder eller befordringer, og jeg overvejede tilbydelser, givelser eller handlingstilbud. Men ingen af ordene signalerer, at det handler om de muligheder, der er meningsfulde for en given person i en given situation. Derfor bruger jeg det engelske ord affordances defineret som omgivelsernes meningsfulde handlingmuligheder.
Omgivelser OG mennesker – tid og sted
Affordances afhænger af omgivelsernes beskaffenhed – det er noget, der eksisterer i omgivelserne, men det er samtidig noget, der afhænger af den enkelte person – størrelse, færdigheder, interesser og erfaringer. Affordances opstår i forholdet mellem omgivelser og person(er): affordances er relationelle og ændrer sig løbende.
Det er et forhold, men ikke et kausalt forhold: en bakke kan godt være udformet, så et barn kan rulle ned ad den, men derfor er det ikke givet, at barnet vil gør det – at det er meningsfuldt for barnet.
Affordances ændrer sig med tiden: Det spændende i dag er måske ikke længere spændende i morgen, og det uinteressante i dag er måske inspirerende i morgen, når man er større, kan mere, er i bedre humør eller har set, hvad andre gør.
Affordances er individuelle og knyttet til tid, sted og person og ændrer sig løbende gennem livet, i mange tilfælde fra dag til dag. Men samtidig er der ofte tale om et vist sammenfald for nogle, for flere eller for alle i en gruppe i kortere eller længere perioder – det er bagrunden for godt og brugbart design.
Beskrivelse af affordances og tilbydende elementer
Når man vil beskrive affordances, må man nævne
- Den eller dem, der er i fokus
- Den handling, der er i fokus
- De elementer i omgivelserne, der gør handlingen mulig
Et børnehavebarn kan rulle ned ad en bakke – bakken tilbyder rulning – bakken er det tilbydende element (affording feature). Forholdet er ikke 1:1, andre skrå flader kan bruges til at rulle på, bakken kan bruges til andet end at rulle, og større børn synes måske ikke, den er værd at rulle ned ad. Vores sprog er fuldt af sammensatte ord for noget, der tilbyder en bestemt handling: Kæledyr, hoppemadras, hundehus, svømmevinger. Men også enkelte ord kan betegne et tilbydende element: Stol, vej, brød, hammer, cykel, gynge, trappe.
Når man vil undersøge eksisterende affordances, kan man iagttage, hvad der er i brug, eller man kan spørge folk, hvad de bruger, hvordan og hvorfor, enten nu eller tidligere.
Ting eller handlinger?
Da affordances både henviser til en person og noget i omgivelserne, er der en del forvirring om, hvad det betegner. Er det cyklen, der er en affordance (til cykling) eller er det at kunne cykle (på en cykel), der er en affordance? Fordi affordance er et navneord, er det oplagt at mene, at det er cyklen. Faktisk er det begge dele – og knyttet til en person: Cyklensom muliggørcyklingfor nogen, som gerne vil cykle.
Affordance Design
Ved design af legeredskaber og udformning og forvaltning af udeområder til børn har begrebet affordances den fordel, at man både må tænke på, hvem man har med at gøre (størrelse, færdigheder, interesser, viden), og hvilke handlinger, man ønsker at tilbyde.